Journalposter i regnskab: Sådan foretager du posteringer (eksempler)

Hvad er en journalpostering i regnskab?

En journalpost er blot en oversigt over debiteringer og krediteringer af transaktionsposten til journalen. Journalposter er vigtige, fordi de giver os mulighed for at sortere vores transaktioner i håndterbare data.

Overvej følgende diagram

Journalindtastningsdiagram
Journalindtastningsdiagram

Du vil bemærke, at ovenstående diagram viser det første trin som "Kildedokumenter". Kildedokumenter er ting som kvitteringer, fakturaer, kontoudtog og kreditkortudtog, der indsamles i løbet af året, så vi har alle de oplysninger, vi skal bruge, når tiden kommer til, at vi laver vores regnskab/bogføring. I denne vejledning vil vi naturligvis ikke bede dig om at gå ud og indsamle fakturaer og kvitteringer, så vi vil bekvemt "springe over" det trin for nu.

Typer af journalposter

Følgende er typer af journalposter i regnskab

  • Åbning af poster
  • Overfør poster
  • Afslutning af poster
  • Sammensatte poster
  • Justering af poster
  • Revudskiftning af poster

Det næste trin er indtastning af journaler. Hver gang en transaktion finder sted, bliver den registreret ved hjælp af en journalindgang.

Eksempel på journalposter

Alt, hvad vi gør fra dette tidspunkt, vil være ting, som rigtige revisorer og bogholdere laver på deres kontorer i dette øjeblik. Det betyder, at denne lektion bliver lidt mere teknisk end de foregående. Lad det dog ikke skræmme dig. Du vil blive overrasket over, hvor enkelt det kan være! Nu ville være et godt tidspunkt for os at fastlægge trinene i regnskabs-/bogføringsprocessen:

Forestil dig at have en stor stak af kvitteringer og fakturaer fra forskellige butikker, leverandører og kunder. Al den information, du har brug for, er der, men den er ubrugelig, når det hele er rodet på den måde! Journalposter hjælper os med at sortere alt dette i meningsfuld information.

Format for en journalpost

Sådan ser en typisk journalpost ud:

Transaktion: Betal en udgift på $100.

Journalindgang:

Dr Udgift $100
Cr Bank $100

Lad os tage et kig på, hvad det betyder.

Først og fremmest, Dr og Cr er simpelthen forkortelser for Debet og Kredit.

Hver enkelt transaktion består af to bevægelser: en debetbevægelse og en kreditbevægelse. Pas på ikke at forveksle dette med debet og kredit sider. Det er to forskellige ting.

Debet- og kreditbevægelser bruges i regnskabet til at vise stigninger eller fald i vores konti. I stedet for at sige, at der har været en stigning eller et fald på en konto, siger vi, at der har været en debetbevægelse eller en kreditbevægelse.

For eksempel lærte vi i den forrige tutorial at vise ovenstående transaktion sådan her:

DEBITSIDEN KREDITSIDEN
Konto beløb Konto beløb
Udgift + $ 100
Bank - $ 100

Nu, i stedet for at vise disse som plusser og minusser, vil vi vise dem i en journalpost som debetbevægelser og kreditbevægelser:

Dr faktor er repræsentativt for hele flåden imidlertid detaljerede dispersionssystemer modelstudier vil blive forbedret ved hjælp af road-by-road primær NO $100
Cr Bank $100

Arten af ​​hver bevægelse er forklaret nedenfor:

DEBITSIDEN

(aktiver, udgifter, tegninger)

KREDITSIDEN

(forpligtelser, Revenue, Ejerens egenkapital)

Forøg Debetbevægelse Kreditbevægelse
Formindske Kreditbevægelse Debetbevægelse

Lad os anvende dette på vores eksempel:

Når vi betaler udgifter, betyder det, at vores udgifter er steget. Når vi betaler udgifter, vil vores bankkonto naturligvis også falde.

Så sammenfattende skal vi registrere en transaktion, der vil øge udgifterne og reducere banken.

Når vi henviser tilbage til vores matrix, kan vi se, at vi kræver en debetbevægelse for at øge udgifterne.

DEBITSIDEN

(aktiver, faktor er repræsentativt for hele flåden imidlertid detaljerede dispersionssystemer modelstudier vil blive forbedret ved hjælp af road-by-road primær NO, tegninger)

KREDITSIDEN

(forpligtelser, Revenue, Ejerens egenkapital)

Forøg

Debetbevægelse Kreditbevægelse
Formindske Kreditbevægelse Debetbevægelse

Vi kan også se, at nedsættelse af vores bank kræver en kreditbevægelse:

DEBITSIDEN

(Aktiver, Udgifter, Tegninger)

KREDITSIDEN

(forpligtelser, Revenue, Ejerens egenkapital)

Forøg Debetbevægelse Kreditbevægelse
Formindske Kreditbevægelse Debetbevægelse

Derfor vil vores journalpostering involvere en debetbevægelse til udgifter, en kreditbevægelse til en bank, ligesom vi så før:

Dr faktor er repræsentativt for hele flåden imidlertid detaljerede dispersionssystemer modelstudier vil blive forbedret ved hjælp af road-by-road primær NO $100
Cr Bank $100

Nu er det din tur. Prøv at skrive journalposter for de transaktioner, vi har haft i de tidligere lektioner. Den første er lavet for dig.

DEBITSIDEN
(aktiver, udgifter, tegninger)
KREDITSIDEN
(forpligtelser, Revenue, Ejerens egenkapital)
Forøg
  1. Træk og slip blokke her
  1. Træk og slip blokke her
Formindske
  1. Træk og slip blokke her
  1. Træk og slip blokke her

Eksempel 1

Du beslutter dig for at starte en virksomhed. For at starte virksomheden ind, indbetaler du 10,000 $ af din opsparing på virksomhedens bankkonto.

  1. Træk og slip blokke her
Bank
  1. Træk og slip blokke her
  1. Træk og slip blokke her
Ejerens egenkapital
  1. Træk og slip blokke her

Eksempel 2

Du køber din pålidelige iPhone på eBay for 500 USD

  1. Træk og slip blokke her
Bank
  1. Træk og slip blokke her
  1. Træk og slip blokke her
iPhone
  1. Træk og slip blokke her

Eksempel 3

Du optager et erhvervslån på 10,000 kr.

  1. Træk og slip blokke her
Lån
  1. Træk og slip blokke her
  1. Træk og slip blokke her
Bank
  1. Træk og slip blokke her

Eksempel 4

Du sætter yderligere $5,000 af dine egne penge ind i virksomheden.

  1. Træk og slip blokke her
Bank
  1. Træk og slip blokke her
  1. Træk og slip blokke her
Ejerens egenkapital
  1. Træk og slip blokke her

Eksempel 5

Du betaler 1,000 kr. af lånet tilbage (ingen renter).

  1. Træk og slip blokke her
Lån
  1. Træk og slip blokke her
  1. Træk og slip blokke her
Bank
  1. Træk og slip blokke her

Problem 6

Du køber en computer for $1,500.

  1. Træk og slip blokke her
Bank
  1. Træk og slip blokke her
  1. Træk og slip blokke her
Computer
  1. Træk og slip blokke her

Problem 7

Du køber din Bakemaster Ovn for $2,000

  1. Træk og slip blokke her
Ovn
  1. Træk og slip blokke her
  1. Træk og slip blokke her
Bank
  1. Træk og slip blokke her

Problem 8

Du køber noget kageblanding til din butik for $3,000

  1. Træk og slip blokke her
Bank
  1. Træk og slip blokke her
  1. Træk og slip blokke her
Kage mix
  1. Træk og slip blokke her

Problem 9

Du betaler renter af lånet på 1,000 kr

  1. Træk og slip blokke her
Renter
  1. Træk og slip blokke her
  1. Træk og slip blokke her
Bank
  1. Træk og slip blokke her

Problem 10

Du sælger en æske kager for $1000.

  1. Træk og slip blokke her
Bank
  1. Træk og slip blokke her
  1. Træk og slip blokke her
Salg
  1. Træk og slip blokke her

Motion 11

Du betaler din telefonregning på $300

  1. Træk og slip blokke her
Bank
  1. Træk og slip blokke her
  1. Træk og slip blokke her
Telefonudgift
  1. Træk og slip blokke her

Motion 12

Du sælger endnu en æske kager for 2,000 dollars

  1. Træk og slip blokke her
Salg
  1. Træk og slip blokke her
  1. Træk og slip blokke her
Bank
  1. Træk og slip blokke her

Motion 13

Din computer går i stykker. Du betaler en reparatør $50 for at reparere det.

  1. Træk og slip blokke her
Bank
  1. Træk og slip blokke her
  1. Træk og slip blokke her
Reparationer
  1. Træk og slip blokke her

Motion 14

Som ejer af virksomheden hæver du $1,000 kontant til en personlig ferie.

  1. Træk og slip blokke her
Bank
  1. Træk og slip blokke her
  1. Træk og slip blokke her
Tegninger
  1. Træk og slip blokke her

Motion 15

Du køber en bil fra Johns Car Shop for $3,000. Du køber bilen på kredit, hvilket betyder, at du betaler fuldt ud for den næste måned.

  1. Træk og slip blokke her
Bil
  1. Træk og slip blokke her
  1. Træk og slip blokke her
Johns bilforretning
  1. Træk og slip blokke her

Tillykke! Vi har netop udarbejdet journalposter fra vores forretningstransaktioner. Når du har foretaget journalindførsel, er næste trin regnskabsbøger. I den næste lektion vil vi føre disse journaler ind i hovedbøger

Hvad er forskellen mellem debet- og kreditsiden og debet- og kreditbevægelserne?

Debetside kontra kreditside

Debet side Kreditside
Debetsiden er venstre side af regnskabsligning. Kreditsiden er højre side af regnskabsligningen.
Debetsidens konti er AKTIVER, UDGIFTER OG TEGNINGER. Disse er kendt som debetkonti. Kreditsidens konti er GÆLD, OMSÆTNING OG EGENKAPITAL. Disse er kendt som kreditkonti.

Debetbevægelser kontra kreditbevægelser

For hver transaktion, der finder sted, ændres to konti. Disse to ændringer er kendt som en debetbevægelse og en kreditbevægelse. Virkningerne af disse bevægelser er vist nedenfor.

Debetbevægelser Kreditbevægelser
Forøg debetsiden Forøg kreditsiden
Reducer kreditsiden Formindsk debetsiden

Det er vigtigt, at du ikke tænker på debetbevægelser og kreditbevægelser som "pluser og minusser" eller "gode og dårlige". Denne tankegang er forkert. Ved hjælp af ovenstående diagram kan du se, at en debetbevægelse har evnen til både at øge og mindske en konto, ligesom en kreditbevægelse.

Prøv derfor at fokusere på den faktiske effekt, hver bevægelse har på de forskellige konti.