MongoDB vs MySQL - Forskellen mellem dem
Nøgleforskel mellem MongoDB og MySQL
- MongoDB repræsenterer data som JSON-dokumenter, hvorimod MySQL repræsenterer data i tabeller og rækker.
- In MongoDB, behøver du ikke at definere skemaet, mens du er i MySQL, skal du definere dine tabeller og kolonner.
- MongoDB understøtter ikke join, men MySQL understøtter join-operationer.
- MongoDB bruger JavaScript som forespørgselssprog, mens MySQL bruger Structured Query Language (SQL).
- MongoDB er et ideelt valg, hvis du har ustrukturerede og/eller strukturerede data med potentiale for hurtig vækst, mens MYSQL er et godt valg, hvis du har strukturerede data og har brug for en traditionel relationsdatabase.
- Hvis de fleste af dine tjenester er cloud-baserede, MongoDB passer bedst til dig, men hvis datasikkerhed er din prioritet, så MySQL er den bedste mulighed for dig.

Her har jeg analyseret forskellen mellem MongoDB og MySQL og vil grundigt evaluere deres fordele og ulemper.
Hvad er MongoDB?
MongoDB er en dokumentorienteret NoSQL-database, der bruges til datalagring i store mængder. MongoDB er en database, der kom frem i lyset omkring midten af 2000'erne. Det falder ind under kategorien en NoSQL database.
Denne form for DBMS bruger dynamiske skemaer, hvilket betyder, at du kan oprette poster uden først at definere strukturen, såsom felterne eller typerne og deres værdier.
MongoDB giver dig mulighed for at ændre strukturen af poster, som vi kalder dokumenter, ved at tilføje nye felter eller slette eksisterende.
Funktioner af MongoDB
I mit praktiske arbejde med MongoDB, disse er de vigtige funktioner:
- Hver database indeholder samlinger, som igen indeholder dokumenter.
- Hvert dokument kan være forskelligt med et varierende antal felter. Størrelsen og indholdet af hvert dokument kan være forskellig fra hinanden.
- Dokumentstrukturen af MongoDB bestemmes af, hvordan udviklere konstruerer deres klasser og objekter i deres respektive programmeringssprog.
- Rækker behøver ikke at have et skema defineret. I stedet kan felterne oprettes i farten.
- MongoDB giver dig mulighed for lettere at repræsentere hierarkiske relationer, lagerarrays og andre mere komplekse strukturer.
Hvorfor bruge MongoDB?
Jeg vil gerne dele de vigtigste grunde til, hvorfor jeg valgte MongoDB:
- MongoDB er meget fleksibel og kan tilpasses til virkelige forretningssituationer og krav.
- Der kan stilles spørgsmål om at returnere visse felter i dokumenter.
- MongoDB understøtter felter, områdebaserede forespørgsler, regulære udtryk osv. til søgning i de lagrede data.
- MongoDB er et meget nemt DBMS-system, der nemt kan skalere op eller ned.
- MongoDB hjælper dig med at bruge intern hukommelse til lagring af midlertidige arbejdsdatasæt, hvilket er meget hurtigere.
- MongoDB tilbyder primære og sekundære indekser på ethvert felt.
- MongoDB understøtter replikering af databasen.
- Du kan bruge MongoDB som et fillagringssystem, som er kendt som GridFS.
- MongoDB tilbyder forskellige metoder til at udføre aggregeringsoperationer på dataene, såsom aggregeringspipeline, kort-reducer eller enkelt objektiv aggregeringskommandoer.
- MongoDB giver dig mulighed for at gemme enhver filtype, som kan være enhver størrelse, uden at det påvirker vores stak.
- MongoDB grundlæggende bruger JavaScriptobjekter i stedet for proceduren.
- MongoDB understøtter specielle indsamlingstyper som TTL (Time-to-Live) til datalagring, der udløber på et bestemt tidspunkt.
- Det dynamiske databaseskema brugt i MongoDB kaldes JSON.
- Indekser kan oprettes for at forbedre ydeevnen af søgninger indenfor MongoDB. Ethvert felt i en MongoDB dokument kan indekseres.
- Replikation: MongoDB kan give høj tilgængelighed med replikasæt.
- MongoDB kan køre over flere servere, balancere belastningen og/eller duplikere data for at holde systemet oppe og køre i tilfælde af hardwarefejl.
Ulemper ved at bruge MongoDB
Fra hvad jeg har observeret, er her ulemperne ved at bruge MongoDB:
- MongoDB er ikke stærk ACID (atomart, konsistens, isolation og holdbarhed) sammenlignet med mange andre RDBMS-systemer.
- Transaktioner ved hjælp af MongoDB er komplekse.
- In MongoDB, er der ingen bestemmelse om lagrede procedurer eller funktioner, så du kan ikke implementere nogen forretningslogik på databaseniveau, hvilket du kan gøre i ethvert RDBMS-system.

Hvad er MySQL?
MySQL er et populært og meget brugt DBMS-system. Navnet er taget fra pigen ved navn My, som er datter af medstifter Michael Widenius. Kildekoden til MYSQL er tilgængelig under GNU GPL. Projektet ejes og vedligeholdes af Oracle Virksomhed.
Det er en RDBMS (Relational Database Management System) og arbejder primært på den relationelle databasemodel. Det gør databaseadministration lettere og mere fleksibel.
In MySQL, skal du foruddefinere dit databaseskema baseret på dine krav og opsætte regler, der hjælper dig med at styre relationerne mellem felter i dine tabeller.
Funktioner i MYSQL
Efter min erfaring ligger her et vigtigt træk ved MySQL.
- MySQL er et fællesskabsdrevet DBMS-system.
- Kompatibel med forskellige platforme, der bruger alle større sprog og middleware
- Det tilbyder understøttelse af multi-version samtidighedskontrol.
- Kompatibel med ANSI SQL-standarden
- Tillader log-baseret og trigger-baseret replikering SSL
- Objektorienteret og ANSI-SQL2008-kompatibel
- Flerlagsdesign med uafhængige moduler
- Fuldt multi-threaded, ved hjælp af kerneltråde
- Servere er tilgængelige i indlejret DB- eller klient-server-modeller.
- Tilbyder indbyggede værktøjer til forespørgselsanalyse og rumanalyse.
- Den kan håndtere enhver mængde data, op til så meget som 50 millioner rækker eller mere.
- MySQL kører på mange varianter af UNIX og Linux.
Hvorfor bruge MySQL?
Her er nogle vigtige grunde til, at vi stoler på MYSQL:
- Understøtter funktioner som master-slave-replikering og udskalering
- Det understøtter aflastningsrapportering, geografisk datadistribution osv.
- Meget lav overhead med MyISAM-lagringsmotoren, når den bruges til skrivebeskyttede applikationer
- Understøttelse af en hukommelseslagermotor til ofte brugte borde
- Forespørgselscache for gentagne gange brugte udsagn
- Du kan nemt lære og fejlfinde MySQL fra forskellige kilder som blogs, hvidbøger og bøger.
Ulemper ved at bruge MySQL
Her vil jeg præsentere ulemperne og ulemperne ved at bruge MySQL, som jeg personligt har stået over for, mens jeg brugte dette databasesystem.
- Transaktioner relateret til systemkataloget er ikke ACID-kompatible.
- Nogle gange kan et servernedbrud ødelægge systemkataloget.
- Lagrede procedurer kan ikke cachelagres.
- MYSQL-tabeller, som bruges til proceduren eller triggeren, er mest forlåste.
MongoDB vs MySQL: Kend forskellen
Fra min store erfaring er det klart, at der er vigtige forskelle mellem dem MongoDB og MySQL:

MongoDB | MySQL |
---|---|
MongoDB repræsenterer data som JSON-dokumenter. | MySQL repræsenterer data i tabeller og rækker. |
In MongoDB, behøver du ikke at definere skemaet. I stedet smider du bare dokumenter ind; du behøver ikke engang at have de samme felter. | MySQL kræver, at du definerer dine tabeller og kolonner, før du kan gemme noget, og hver række i en tabel skal have de samme kolonner. |
MongoDB har en foruddefineret struktur, der kan defineres og overholdes, men hvis du har brug for forskellige dokumenter i en samling, kan den have forskellige strukturer. | MySQL bruger Structured Query Language (SQL) til databaseadgang. Du kan ikke ændre skemaet. |
Understøttede sprog er C++C | Understøttede sprog er C++, C og JavaManuskript. |
Løbende udvikling foretages af MongoDB, Inc. | Konstant udvikling foretages af Oracle Virksomhed. |
MongoDB understøtter indbygget replikering, sharding og auto-valg. | MySQL understøtter master-slave-replikering og master-replikering. |
Hvis et indeks ikke findes, skal hvert dokument i en samling scannes for at vælge de dokumenter, der matcher forespørgselssætningen. | Hvis et indeks ikke er defineret, skal databasemotoren scanne hele tabellen for at finde alle relevante rækker. |
GPL v2/kommerciel licens tilgængelig OD | GNU AGPL v3.0/ Kommercielle licenser tilgængelige OD |
Hvis de fleste af dine tjenester er cloud-baserede, MongoDB passer bedst til dig. | Hvis datasikkerhed er din prioritet, så er MYSQL den bedste løsning for dig. |
MongoDB sætter ingen begrænsninger for skemadesign. | MySQL kræver, at du definerer dine tabeller og kolonner, før du kan gemme noget. Hver række i en tabel skal have de samme kolonner. |
MongoDB bruger JavaScript som forespørgselssprog. | MySQL bruger Structured Query Language (SQL). |
MongoDB understøtter ikke JOIN. | MySQL understøtter JOIN-operationer. |
Den har evnen til at håndtere store mængder ustrukturerede data. | MySQL er ret langsom i forhold til MongoDB når man har med store databaser at gøre. |
Realtidsanalyse, indholdsstyring, tingenes internet, mobilapps | Strukturerede data med et klart skema |
Der kræves ingen skemadefinition, så der er mindre risiko for angreb på grund af designet | Risiko for SQL-injektionsangreb |
Dette er et ideelt valg, hvis du har ustrukturerede og/eller strukturerede data med potentiale for hurtig vækst. | Dette er et godt valg, hvis du har strukturerede data og har brug for en traditionel relationsdatabase. |
Hvordan man vælger mellem MongoDB og MySQL
Vi har selv set hvordan MongoDB's dokumentorienterede model og MySQL's relationelle struktur giver klare fordele. Afhængigt af om du prioriterer fleksibilitet og vækst eller struktureret dataintegritet, vil det ene passe bedre til dit projekt end det andet.