Typer af informationssystem: MIS, TPS, DSS, Pyramid Diagram

En typisk organisation er opdelt i operationelt, mellem- og øverste niveau. Informationskravene til brugere på hvert niveau er forskellige. Til det formål er der en række informationssystemer, der understøtter hvert niveau i en organisation.

Denne tutorial vil udforske de forskellige typer af informationssystemer, det organisatoriske niveau, der bruger dem, og egenskaberne ved det særlige informationssystem.

Pyramidediagram over organisationsniveauer og informationskrav

Det er vigtigt at forstå de forskellige niveauer i en organisation for at forstå de oplysninger, der kræves af de brugere, der opererer på deres respektive niveauer.

Følgende diagram illustrerer de forskellige niveauer i en typisk organisation.

Operadet nationale ledelsesniveau

Det operationelle niveau handler om at udføre daglige forretningstransaktioner i organisationen.

Eksempler på brugere på dette ledelsesniveau omfatter kasserere på et salgssted, banktællere, sygeplejersker på et hospital, kundeplejepersonale osv.

Brugere på dette niveau bruger træffer strukturerede beslutninger. Det betyder, at de har defineret regler, der vejleder dem, mens de træffer beslutninger.

For eksempel hvis en butik sælger varer på kredit, og de har en kreditpolitik, der har en vis grænse for lånet. Alt, hvad sælgeren skal bruge for at beslutte, om han vil give kredit til en kunde eller ej, er baseret på de aktuelle kreditoplysninger fra systemet.

Taktisk ledelsesniveau

Dette organisationsniveau er domineret af mellemledere, afdelingschefer, supervisorer osv. Brugerne på dette niveau overvåger normalt brugernes aktiviteter på det operationelle ledelsesniveau.

Taktiske brugere træffer semi-strukturerede beslutninger. Afgørelserne er til dels baseret på fastlagte retningslinjer og dømmende opfordringer. Som et eksempel kan en taktisk leder kontrollere kreditgrænsen og betalingshistorikken for en kunde og beslutte at gøre en undtagelse for at hæve kreditgrænsen for en bestemt kunde. Beslutningen er delvist struktureret i den forstand, at den taktiske leder skal bruge eksisterende information til at identificere en betalingshistorik, der gavner organisationen og en tilladt stigningsprocent.

Strategisk ledelsesniveau

Dette er det højeste niveau i en organisation. Brugerne på dette niveau træffer ustrukturerede beslutninger. Ledere på øverste niveau er optaget af den langsigtede planlægning af organisationen. De bruger information fra taktiske ledere og eksterne data til at vejlede dem, når de skal træffe ustrukturerede beslutninger.

Transaktionsbehandlingssystem (TPS)

Transaktionsbehandlingssystemer bruges til at registrere dag til dag forretningstransaktioner i organisationen. De bruges af brugere på det operationelle ledelsesniveau. Hovedformålet med et transaktionsbehandlingssystem er at besvare rutinespørgsmål såsom;

• Hvordan blev printere solgt i dag?
• Hvor meget lager har vi ved hånden?
• Hvad er det udestående for John Doe?

Ved at registrere de daglige forretningstransaktioner giver TPS-systemet svar på ovenstående spørgsmål rettidigt.

• De beslutninger, der træffes af driftsledere, er rutineprægede og meget strukturerede.
• Oplysningerne produceret fra transaktionsbehandlingssystemet er meget detaljerede.

For eksempel kræver banker, der yder lån, at den virksomhed, som en person arbejder for, skal have et aftalememorandum (MoU) med banken. Hvis en person, hvis arbejdsgiver har et MoU med banken, ansøger om et lån, skal driftspersonalet kun kontrollere de indsendte dokumenter. Hvis de opfylder kravene, så behandles låneansøgningsdokumenterne. Hvis de ikke opfylder kravene, rådes klienten til at se taktisk ledelsespersonale for at se muligheden for at underskrive en MoU.

Eksempler på transaktionsbehandlingssystemer omfatter;

• Point of Sale Systems – registrerer dagligt salg
• Lønsystemer – behandling af medarbejderes løn, lånestyring mv.
• Lagerstyringssystemer – holde styr på lagerniveauer
• Flyselskabers bookingsystemer – administration af flyreservationer

Management Information System (MIS)

Management Information Systems (MIS) bruges af taktiske ledere til at overvåge organisationens aktuelle præstationsstatus. Outputtet fra et transaktionsbehandlingssystem bruges som input til et ledelsesinformationssystem.

MIS-systemet analyserer input med rutinealgoritmer, dvs. aggregerer, sammenligner og opsummerer resultaterne til producerede rapporter, som taktiske ledere bruger til at overvåge, kontrollere og forudsige fremtidig præstation.

For eksempel kan input fra et salgsstedssystem bruges til at analysere tendenser for produkter, der klarer sig godt, og dem, der ikke klarer sig godt. Disse oplysninger kan bruges til at lave fremtidige lagerordrer, dvs. øge ordrer på velfungerende produkter og reducere ordrerne på produkter, der ikke klarer sig godt.

Eksempler på ledelsesinformationssystemer omfatter;

• Salgsstyringssystemer – de får input fra salgsstedets system
• Budgetsystemer – giver et overblik over, hvor mange penge der bruges i organisationen på kort og lang sigt.
• Personalestyringssystem – medarbejdernes overordnede velfærd, personaleomsætning mv.

Taktiske ledere er ansvarlige for den semi-strukturerede beslutning. MIS-systemer giver den information, der er nødvendig for at træffe den strukturerede beslutning, og baseret på de taktiske lederes erfaring foretager de vurderingskald, dvs. forudsiger, hvor meget af varer eller varelager, der skal bestilles for andet kvartal baseret på salget i første kvartal.

Decision Support System (DSS)

Beslutningssystemer bruges af den øverste ledelse til at træffe ikke-rutinemæssige beslutninger. Beslutningsstøttesystemer bruger input fra interne systemer (transaktionsbehandlingssystemer og ledelsesinformationssystemer) og eksterne systemer.

Hovedformålet med beslutningsstøttesystemer er at levere løsninger på problemer, der er unikke og ændrer sig ofte. Beslutningsstøttesystemer besvarer spørgsmål som;

• Hvilken effekt ville medarbejdernes præstation have, hvis vi fordobler produktionspartiet på fabrikken?
• Hvad ville der ske med vores salg, hvis en ny konkurrent kom ind på markedet?

Beslutningsstøttesystemer bruger sofistikerede matematiske modeller og statistiske teknikker (sandsynlighed, prædiktiv modellering osv.) til at levere løsninger, og de er meget interaktive.

Eksempler på beslutningsstøttesystemer omfatter;

• Økonomiske planlægningssystemer – det sætter ledere i stand til at vurdere alternative måder at nå mål på. Målet er at finde den optimale måde at nå målet. For eksempel beregnes nettoresultatet for en virksomhed ved hjælp af formlen Samlet salg minus (vareomkostninger + udgifter). Et økonomiplanlægningssystem vil gøre det muligt for ledende medarbejdere at stille spørgsmål om hvad hvis og justere værdierne for det samlede salg, vareomkostninger osv. for at se effekten af ​​beslutningen og på nettoresultatet og finde den mest optimale måde.
• Banklånsstyringssystemer – det bruges til at verificere låneansøgerens kredit og forudsige sandsynligheden for, at lånet bliver inddrevet.

Kunstig intelligens teknikker i erhvervslivet

Kunstig intelligens systemer efterligner menneskelig ekspertise til at identificere mønstre i store datasæt. Virksomheder som f.eks Amazon, Facebook og Google osv. bruger kunstig intelligens-teknikker til at identificere data, der er mest relevante for dig.

Lad os bruge Facebook som et eksempel, Facebook laver normalt meget præcise forudsigelser af folk, som du måske kender eller gik med i skole. De bruger de data, du giver dem, de data, som dine venner giver, og på baggrund af disse oplysninger foretager de forudsigelser om personer, som du måske kender.

Amazon bruger også kunstig intelligens-teknikker til at foreslå produkter, som du også bør købe baseret på, hvad du får i øjeblikket.

Google bruger også kunstig intelligens for at give dig de mest relevante søgeresultater baseret på dine interaktioner med Google og din placering.

Disse teknikker har i høj grad bidraget til at gøre disse virksomheder meget succesrige, fordi de er i stand til at give værdi til deres kunder.

Online analytisk behandling (OLAP)

Online analytisk behandling (OLAP) bruges til at forespørge og analysere multidimensionelle data og producere information, der kan ses på forskellige måder ved hjælp af flere dimensioner.

Lad os sige, at en virksomhed sælger bærbare computere, stationære og Mobil enhed. De har fire (4) afdelinger A, B, C og D. OLAP kan bruges til at se det samlede salg af hvert produkt i alle regioner og sammenligne det faktiske salg med det forventede salg.

Hvert stykke information såsom produkt, antal salg, salgsværdi repræsenterer en anden dimension

Hovedformålet med OLAP-systemer er at give svar på ad hoc-forespørgsler inden for den kortest mulige tid uanset størrelsen af ​​de datasæt, der bruges.