Typer af informationssystem: MIS, TPS, DSS, Pyramid Diagram

En typisk organisation er opdelt i operationelle niveauer, mellemniveauer og øvre niveauer. Informationskravene for brugerne på hvert niveau er forskellige. Med det formål er der en række informationssystemer, der understøtter hvert niveau i en organisation.

Denne vejledning vil udforske de forskellige typer informationssystemer, det organisatoriske niveau, der bruger dem, og karakteristikaene for det specifikke informationssystem.

Pyramidediagram over organisationsniveauer og informationskrav

Det er vigtigt at forstå de forskellige niveauer i en organisation for at forstå de oplysninger, der kræves af de brugere, der opererer på deres respektive niveauer.

Følgende diagram illustrerer de forskellige niveauer i en typisk organisation.

Operadet nationale ledelsesniveau

Det operationelle niveau omhandler udførelsen af ​​organisationens daglige forretningstransaktioner.

Eksempler på brugere på dette ledelsesniveau omfatter kasserere på et salgssted, banktællere, sygeplejersker på et hospital, kundeplejepersonale osv.

Brugere på dette niveau træffer strukturerede beslutninger. Det betyder, at de har definerede regler, der vejleder dem, når de træffer beslutninger.

Hvis en butik for eksempel sælger varer på kredit, og de har en kreditpolitik med en fast grænse for lånekapaciteten, skal sælgeren kun afgøre, om de vil give kredit til en kunde, ud fra de aktuelle kreditoplysninger fra systemet.

Taktisk ledelsesniveau

Dette organisatoriske niveau er domineret af mellemledere, afdelingschefer, supervisorer osv. Brugerne på dette niveau fører normalt tilsyn med brugernes aktiviteter på det operationelle ledelsesniveau.

Taktiske brugere træffer semi-strukturerede beslutninger. Afgørelserne er til dels baseret på fastlagte retningslinjer og dømmende opfordringer. Som et eksempel kan en taktisk leder kontrollere kreditgrænsen og betalingshistorikken for en kunde og beslutte at gøre en undtagelse for at hæve kreditgrænsen for en bestemt kunde. Beslutningen er delvist struktureret i den forstand, at den taktiske leder skal bruge eksisterende information til at identificere en betalingshistorik, der gavner organisationen og en tilladt stigningsprocent.

Strategisk ledelsesniveau

Dette er det højeste niveau i en organisation. Brugerne på dette niveau træffer ustrukturerede beslutninger. Ledere på øverste niveau er optaget af den langsigtede planlægning af organisationen. De bruger information fra taktiske ledere og eksterne data til at vejlede dem, når de skal træffe ustrukturerede beslutninger.

Transaktionsbehandlingssystem (TPS)

Transaktionsbehandlingssystemer bruges til at registrere organisationens daglige forretningstransaktioner. De bruges af brugere på operationelt ledelsesniveau. Hovedformålet med et transaktionsbehandlingssystem er at besvare rutinemæssige spørgsmål såsom:

• Hvor mange printere blev solgt i dag?
• Hvor meget lager har vi ved hånden?
• Hvad er det udestående for John Doe?

Ved at registrere de daglige forretningstransaktioner giver et TPS-system svar på ovenstående spørgsmål rettidigt.

• De beslutninger, der træffes af driftsledere, er rutineprægede og meget strukturerede.
• Oplysningerne produceret fra transaktionsbehandlingssystemet er meget detaljerede.

For eksempel kræver banker, der yder lån, at den virksomhed, en person arbejder for, har en hensigtserklæring (MoU) med banken. Hvis en person, hvis arbejdsgiver har en MoU med banken, ansøger om et lån, skal alt, hvad det operationelle personale skal gøre, gøre, at verificere de indsendte dokumenter. Hvis de opfylder kravene, behandles låneansøgningsdokumenterne. Hvis de ikke opfylder kravene, rådes klienten til at kontakte det taktiske ledelsespersonale for at se på muligheden for at underskrive en MoU.

Eksempler på transaktionsbehandlingssystemer inkluderer:

• Point of Sale Systems – registrerer dagligt salg.
• Lønsystemer – behandling af medarbejderes løn, lånehåndtering mv.
• Lagerstyringssystemer – keeping track af lagerniveauer.
• Flyselskabers bookingsystemer – håndtering af flybookinger.

Management Information System (MIS)

Management Information Systems (MIS) bruges af taktiske ledere til at overvåge organisationens aktuelle præstationsstatus. Outputtet fra et transaktionsbehandlingssystem bruges som input til et ledelsesinformationssystem.

MIS-systemet analyserer inputtet med rutinemæssige algoritmer, dvs. aggregerer, sammenligner og opsummerer resultaterne for at producere rapporter, som taktiske ledere bruger til at overvåge, kontrollere og forudsige fremtidig præstation.

For eksempel kan input fra et salgssystem bruges til at analysere tendenser for produkter, der klarer sig godt, og dem, der ikke klarer sig godt. Disse oplysninger kan bruges til at foretage fremtidige lagerbestillinger, dvs. øge ordrer på produkter med god præstation og reducere ordrer på produkter, der ikke klarer sig godt.

Eksempler på ledelsesinformationssystemer inkluderer:

• Salgsstyringssystemer – de får input fra salgsstedet.
• Budgetsystemer – giver et overblik over, hvor mange penge der bruges i organisationen på kort og lang sigt.
• Personalestyringssystem – medarbejdernes overordnede velfærd, personaleomsætning mv.

Taktiske ledere er ansvarlige for semistrukturerede beslutninger. MIS-systemer leverer de oplysninger, der er nødvendige for at træffe den strukturerede beslutning, og baseret på de taktiske lederes erfaring foretager de vurderinger, dvs. forudsiger, hvor meget varer eller lagerbeholdning der skal bestilles til andet kvartal baseret på salget i første kvartal.

Decision Support System (DSS)

Beslutningssystemer bruges af den øverste ledelse til at træffe ikke-rutinemæssige beslutninger. Beslutningsstøttesystemer bruger input fra interne systemer (transaktionsbehandlingssystemer og ledelsesinformationssystemer) og eksterne systemer.

Hovedformålet med beslutningsstøttesystemer er at levere løsninger på problemer, der er unikke og ændrer sig ofte. Beslutningsstøttesystemer besvarer spørgsmål som:

• Hvilken effekt ville medarbejdernes præstation have, hvis vi fordobler produktionspartiet på fabrikken?
• Hvad ville der ske med vores salg, hvis en ny konkurrent kom ind på markedet?

Beslutningsstøttesystemer bruger sofistikerede matematiske modeller og statistiske teknikker (sandsynlighedsregning, prædiktiv modellering osv.) til at levere løsninger, og de er meget interaktive.

Eksempler på beslutningsstøttesystemer inkluderer:

• Økonomiske planlægningssystemer – de gør det muligt for ledere at evaluere alternative måder at nå mål på. Målet er at finde den optimale måde at nå målet på. For eksempel beregnes nettoresultatet for en virksomhed ved hjælp af formlen Samlet salg minus (vareomkostninger + udgifter). Et finansielt planlægningssystem vil gøre det muligt for ledende medarbejdere at stille "hvad nu hvis"-spørgsmål og justere værdierne for det samlede salg, vareomkostningerne osv. for at se effekten af ​​beslutningen på nettoresultatet og finde den mest optimale måde.
• Banklånsstyringssystemer – det bruges til at verificere låneansøgerens kredit og forudsige sandsynligheden for, at lånet bliver inddrevet.

Kunstig intelligens teknikker i erhvervslivet

Kunstig intelligens systemer efterligner menneskelig ekspertise til at identificere mønstre i store datasæt. Virksomheder som f.eks Amazon, Facebook og Googleosv., bruge kunstig intelligens til at identificere data, der er mest relevante for dig.

Lad os bruge Facebook som et eksempel. Facebook laver normalt meget præcise forudsigelser om personer, du måske kender eller har gået i skole med. De bruger de data, du giver dem, de data, dine venner giver dem, og baseret på disse oplysninger laver de forudsigelser om personer, du måske kender.

Amazon bruger også kunstig intelligens til at foreslå produkter, du bør købe, baseret på det, du får i øjeblikket.

Google bruger også kunstig intelligens for at give dig de mest relevante søgeresultater baseret på dine interaktioner med Google og din placering.

Disse teknikker har i høj grad bidraget til at gøre disse virksomheder meget succesfulde, fordi de er i stand til at skabe værdi for deres kunder.

Online analytisk behandling (OLAP)

Online analytisk behandling (OLAP) bruges til at forespørge og analysere multidimensionelle data og producere information, der kan ses på forskellige måder ved hjælp af flere dimensioner.

Lad os sige, at en virksomhed sælger bærbare computere, stationære og Mobil enheder. De har fire (4) grene: A, B, C og D. OLAP kan bruges til at se det samlede salg af hvert produkt i alle regioner og sammenligne det faktiske salg med det forventede salg.

Hver information, såsom produkt, antal salg og salgsværdi, repræsenterer en forskellig dimension.

Hovedformålet med OLAP-systemer er at give svar på ad hoc-forespørgsler inden for den kortest mulige tid uanset størrelsen af ​​de datasæt, der bruges.

Ofte Stillede Spørgsmål